Radiator udluftning: Sådan får du varmen tilbage på 5 minutter (uden VVS’er)
Er radiatoren lun i bunden, men kold i toppen? Så er det ikke fordi den er blevet doven – den har bare fået luft på systemet. Og luft i en radiator er lidt som en prop i en tragt: Varmen kan ikke komme ordentligt rundt, og du ender med at skrue op for varmen uden at få den komfort, du betaler for.
Den gode nyhed: radiator udluftning er en af de få VVS-ting, de fleste kan klare selv, uden at vi behøver troppe op med værktøjskassen. Du skal bare gøre det roligt og rigtigt, så du ikke står med vand på gulvet og bøvl på programmet.
Derfor bliver radiatoren kold i toppen (og hvorfor det koster komfort)
Når der er luft i radiatoren, samler luften sig typisk øverst. Det betyder, at det varme vand ikke kan fylde radiatoren helt op – og så bliver den kold radiator i toppen-klassikeren, som mange kender alt for godt.
Det går ud over mere end bare dine tæer:
- Dårligere varme: Radiatoren afgiver mindre varme, fordi en del af den “bare” står med luft.
- Mere forbrug: Du skruer højere op på termostaten for at kompensere – og det kan ses på varmeregningen.
- Ujævn komfort: Nogle rum føles kølige, selvom du synes, du gør alt rigtigt.
Hvis det var mit eget hus, ville jeg starte med at udluft radiatoren, før jeg begyndte at pille ved alt muligt andet. Det er ofte den hurtigste vej tilbage til en radiator, der passer sit arbejde.
Det skal du bruge: Udluftningsnøgle, klud og en lille skål
Du behøver ikke et værksted for at klare en udluft radiator-runde. Find følgende frem:
- Udluftningsnøgle (den lille firkantede nøgle, der passer i udluftningsventilen)
- En klud (til at gribe de sidste dråber – og redde malingen)
- En lille skål eller kop (til vandet, når luften er ude)
Tip fra den allervidende håndværkerven: Læg kluden under udluftningsventilen, før du går i gang. Det er billigere end at forklare pletter på væggen bagefter.
Nøgleord: radiator udluftning, udluft radiator, kold radiator i toppen, luft i radiator, udluftningsnøgle, gør det selv
Sådan udlufter du radiatoren selv – 5 nemme trin
Lyder din radiator som en gammel kaffemaskine, der står og “hvæser”? Så har du højst sandsynligt luft i systemet. Og luft i radiatoren betyder én ting: Du betaler for varme, du ikke får. Heldigvis er udluftning af radiator noget af det mest taknemmelige gør det selv VVS, du kan kaste dig over — det tager typisk 5-10 minutter, kræver minimalt værktøj, og bagefter bliver varmen ofte både hurtigere og mere jævn.
Trin-for-trin guide (perfekt til video): Fra “hvæs” til stabil varme
Her får du en helt konkret opskrift på udluftning af radiator trin for trin — også hvis du aldrig har prøvet det før. Vi tager den i roligt tempo, så du slipper for våde sokker og unødigt bøvl.
-
Find ud af, om det er tid (og hvilken radiator du starter med)
Hvornår skal man udlufte radiator? Typiske tegn er: radiatoren varmer kun i bunden, den klukker/hvæser, eller der er forskel på varmen i rummene. Start gerne med de radiatorer, der driller mest — ofte dem længst væk fra varmekilden (fyr/varmepumpe/fjernvarmeunit) eller på øverste etage, hvor luft kan samle sig.
-
Gør klar: værktøj og “anti-svineri”
Du skal bruge en radiatornøgle (eller en lille skruetrækker, afhængigt af ventilen), en klud og en lille skål/kop. Læg kluden under udluftningsventilen. Der kommer sjældent meget vand, men nok til at lave en plet, hvis du giver den frit spil.
-
Sluk for varmen (så du ikke jagter luft rundt i systemet)
Inden du går i gang, så sænk/sluk varmen kortvarigt. Har du fjernvarme, kan du typisk bare skrue ned på termostaterne og vente lidt. Har du varmepumpe eller kedel, så sæt den på pause/standby, hvis muligt. Pointen er, at vandet står mere roligt, så luften lettere slipper ud.
-
Udluft radiatoren: langsomt op, til “hvæs” bliver til vand
Nu kommer den tilfredsstillende del. Find udluftningsventilen (typisk i toppen i den ene side).
- Sæt skål/kop klar og hold kluden under ventilen.
- Drej udluftningsventilen langsomt mod uret (ofte kun en kvart til en halv omgang).
- Du vil høre et hvæs. Det er luften, der slipper ud.
- Når hvæset stopper, og der kommer en stabil stråle vand (ikke bare sprøjt), så lukker du ventilen igen.
Stram den til, men uden at gå “gorilla” på den. Den skal bare lukke tæt.
-
Tænd varmen igen — og tjek trykket bagefter
Når du har udluftet (gerne alle relevante radiatorer), så tænd varmen igen og mærk efter 10-30 minutter: bliver radiatoren nu varm i toppen? Perfekt.
Vigtigt: Hvis du har et anlæg med manometer (typisk ved kedel/varmeanlæg), så tjek vandtrykket bagefter. Udluftning kan få trykket til at falde. Ligger trykket for lavt, kan du være nødt til at fylde vand på anlægget. Er du i tvivl om, hvad dit tryk bør være, eller falder det hele tiden, så er det her, vi plejer at sige: Hellere ringe én gang for meget end at stå med et anlæg, der går i stå midt i januar.
Bonus-mesterråd: Hvis det var mit eget hus, ville jeg udlufte én gang i starten af fyringssæsonen og igen, hvis jeg hører klukken/hvæsen. Det er lidt som at lufte ud i en dyne — der kommer bare bedre varme ud af det.
Hvis du udlufter hele tiden: Så er udluftningen ikke problemet, men symptomet. Gentagen luft i systemet kan skyldes for lavt tryk, utætheder eller problemer i anlægget. Det er ikke farligt at tage seriøst — det er bare sådan man undgår, at “lille irritation” bliver til “dyrt rod”.

Stadig kold? Så er det måske ikke luft – men termostat eller anlæg
Du har luftet ud, der kom en fin stråle vand ud af udluftningsskruen, og alligevel: Radiatoren er stadig kold. Den situation kender vi godt – og nej, du behøver ikke stå og skælde ud på radiatoren (den lytter alligevel ikke). Når en radiator stadig er kold efter udluftning, er det ofte et tegn på, at problemet ligger et andet sted end luft i toppen.
De mest almindelige syndere er en defekt termostat på radiatoren, en radiatorventil der sidder fast, eller at der ganske enkelt ikke er nok tryk/flow i systemet – fx lavt tryk på fjernvarmen eller for lavt tryk på varmeanlægget. Lad os gå det igennem i øjenhøjde.
Fejlfinding: Tegn på defekt termostat, fastlåst ventil eller for lavt tryk
Her er vores “mester-tjekliste” til de typiske årsager, når udluftning ikke gør tricket. Vi tager dem i den rækkefølge, der oftest giver hurtigst resultat.
1) Termostaten driller (eller måler forkert)
Termostaten er radiatoren “gaspedal”. Hvis den ikke åbner, kommer der ikke varmt vand ind – uanset hvor meget du lufter ud.
Tegn på defekt termostat radiator:
- Radiatoren forbliver kold, selvom termostaten står på 4-5.
- Der er varme i andre radiatorer, men ikke i den her.
- Temperaturen i rummet føles helt ved siden af (for koldt/for varmt i forhold til indstillingen).
Det kan du gøre nu:
Skru termostaten helt op og ned et par gange. Hvis den føles løs, skæv eller “mærkelig” i bevægelsen, kan den være slidt. Nogle termostater kan også “hænge” efter sommerperioden, hvor de har stået samme sted i månedsvis.
Hvis det var mit eget hus: Hvis termostaten er gammel og upålidelig, ville jeg skifte den. Det er ofte en relativt lille del, der kan give dig mange timers bøvl sparet.
2) Radiatorventilen sidder fast (klassikeren)
Bag termostaten sidder selve ventilen med en lille stift, der skal kunne bevæge sig frit. Når den sætter sig fast, kan radiatoren være stendød, selvom alt “ser rigtigt ud”.
Tegn på radiatorventil sidder fast:
- Radiatoren bliver ikke varm, men rørene tæt på kan være en smule lune.
- Problemet opstår typisk ved sæsonstart (når varmen tændes igen).
- Termostaten virker umiddelbart normal, men der sker intet.
Det kan du gøre nu (uden hokus pokus):
- Skru termostaten af (typisk en omløber/møtrik eller klik-lås, afhængigt af model).
- Kig efter en lille metalstift i ventilen.
- Stiften skal kunne trykkes ind og selv fjedere ud igen. Hvis den sidder fast, er det ofte dér, skoen trykker.
Vigtigt: Brug ikke vold. Vi vil gerne have varme – ikke en vandskade i stuen. Hvis stiften ikke vil samarbejde, eller hvis der begynder at sive vand, så stop og få en VVS’er på. Vi kører ikke, før den virker.
3) For lavt tryk i varmesystemet (eller udfordringer med fjernvarmen)
Varme er ikke magi – det er vand, der skal rundt i et lukket system. Hvis der er for lavt tryk på varmeanlægget, får du for lidt cirkulation, og så kan én eller flere radiatorer blive kolde.
Tegn på lavt tryk på varmeanlæg:
- Flere radiatorer er halvlunkne eller kolde på samme tid.
- Du har ofte skulle udlufte flere gange på kort tid.
- Trykmåleren på anlægget står lavt (placering afhænger af om du har fjernvarmeunit, kedel eller anden løsning).
Det kan du gøre nu:
Find trykmåleren, og notér hvad den viser. Hvad trykket “skal” være, afhænger af anlæg og boligtype, så hvis du er i tvivl, så slå det op i manualen til dit anlæg – eller få os til at tjekke det. Hellere fem minutters faglighed end fem timers gætteri.
Hvad med lavt tryk fjernvarme?
Fjernvarme kan også give kolde radiatorer, men det er lidt en anden størrelse. Her kan problemet ligge i afkøling, differenstryk eller en ventil/veksler i din unit. Hvis dine naboer også klager, kan der være driftproblemer i området. Hvis det kun er hos dig, er det typisk din installation (fx snavssamler, reguleringsventil eller cirkulationsproblem).
4) Bonus: Én radiator er kold – resten er fine
Når kun én radiator driller, peger pilen oftest på termostat/ventil på den radiator. Når flere radiatorer driller samtidig, er vi oftere ovre i tryk, cirkulation eller indregulering.
Hvornår bør du ringe efter hjælp?
Ring hellere en gang for meget end en gang for sent, hvis:
- Du ikke kan få ventilstiften til at bevæge sig frit.
- Trykket falder igen og igen (det kan tyde på en utæthed).
- Du har fjernvarmeunit, og radiatoren er kold trods korrekte indstillinger.
- Der er mislyde, dryp eller du er i tvivl om, hvad du kigger på.
Det korte af det lange: Når din radiator stadig er kold efter udluftning, er det sjældent fordi du har gjort noget forkert. Det er bare huset, der lige tester din tålmodighed. Og den test kan vi godt hjælpe dig med at bestå – uden at du skal gætte dig frem.
Det du bør vide: Hvornår du skal udlufte, hvor ofte – og hvornår du skal ringe efter hjælp
Hvis din radiator klukker som en kaffemaskine, eller kun er varm i toppen (eller bunden), så er der gode chancer for, at du har luft i varmesystemet. Det er helt normalt – og heldigvis også noget, du i mange tilfælde selv kan fikse med en hurtig udluftning. Men vi tager den lige fra mesterens værktøjskasse: hvornår udlufter man radiator, hvor ofte giver det mening, og hvornår er det altså smartere at få VVS hjælp til radiator, så du ikke ender med mere bøvl end varme.
Hvornår skal du udlufte radiatorer?
Der er et par tidspunkter, hvor udluftning nærmest er “sæsonens klassiker” – ligesom at finde isskraberen frem:
- Ved sæsonstart (typisk efterår): Når varmen bliver tændt igen efter sommeren, kan luft have samlet sig i radiatorer og rør.
- Når radiatoren larmer: Kluk- og rislelyde er ofte luft, der står og driller cirkulationen.
- Når radiatoren varmer ujævnt: Hvis den er varm ét sted og kold et andet, er det tit luft, der spærrer.
- Efter arbejde på anlægget: Har du (eller vi) haft tømt, åbnet eller justeret på varmesystemet, skal der tit udluftes bagefter.
Udluftning efter påfyldning: Ja, det skal du (næsten altid)
Har du fyldt vand på anlægget? Så er tommelfingerreglen: udluftning efter påfyldning er en god idé. Når du fylder vand på, kan du nemlig også få luft med ind i systemet – og den luft skal ud igen, hvis varmen skal køre stabilt.
Mester-rådet: Hvis det var mit eget hus, ville jeg fylde på i roligt tempo, udlufte radiatorerne og så tjekke trykket igen bagefter. Udluftning kan nemlig få trykket til at falde, fordi luften erstattes af vand.
Hvor ofte bør du udlufte?
Du behøver ikke udlufte hver uge. Faktisk kan for meget pilleri give unødigt slid og små dryp, der bliver til store irritationer.
- Typisk: 1-2 gange om året (ofte ved sæsonstart og evt. midt på vinteren, hvis du oplever problemer).
- Derudover: Kun når der er tegn på luft (støj, ujævn varme, “sløve” radiatorer).
Hvis du oplever, at du skal udlufte meget ofte, er det et vink med en vognstang om, at der kan være et underliggende problem (mere om det længere nede).
De vigtigste do’s and don’ts (så du får varme – ikke vand på sokkerne)
Udluftning er simpelt, men detaljerne gør forskellen. Her er de klassiske fejl, vi ser igen og igen.
Do’s
- Gør det, når anlægget er “roligt”: Det er ofte lettest, når cirkulationen ikke hamrer afsted, så luften bedre kan samles i radiatoren.
- Hav en klud og en lille skål klar: Der kommer ofte en smule vand med ud til sidst. Det er normalt.
- Start nederst og arbejd op (hvis du har flere etager): Luft søger opad, så det kan give mening at tage radiatorerne systematisk etage for etage.
- Tjek trykket bagefter (hvis du har et anlæg med trykmåler): Særligt efter udluftning og/eller påfyldning.
Don’ts
- Skru ikke udluftningsskruen helt af: En lille åbning er nok. Ellers kan du få en “mini-gejser”, og det er sjovt i cirka 0,5 sekunder.
- Overudluft ikke: Hvis der ikke kommer luft ud, men vand med det samme, så er du færdig på den radiator.
- Ignorér ikke et tryk, der bliver ved med at falde: Det er ofte tegn på utæthed eller fejl på ekspansionsbeholder/sikkerhedsventil.
Hvornår skal du ringe efter hjælp? (Her går grænsen)
Nogle radiator-problemer er “gør-det-selv”. Andre er “ring hellere nu, før det bliver dyrt”. Her er de klare tegn på, at du bør få en fagperson på sagen:
- Du skal udlufte hele tiden: Luft kommer igen og igen. Det kan skyldes utæthed, forkert tryk, eller at systemet suger luft ind et sted.
- Radiatorer bliver ved med at være kolde: Selvom der er udluftet korrekt. Så kan der være problemer med cirkulation, ventiler, pumpe eller indregulering.
- Trykket i anlægget opfører sig mærkeligt: F.eks. falder hurtigt, stiger voldsomt ved opvarmning eller svinger unormalt.
- Der kommer brunt/snavset vand, eller det lugter “metallisk”: Kan være tegn på slam/korrosion, som typisk kræver en mere grundig gennemgang (evt. rens/filterskyl).
- Du ser lækager eller fugt: Ved radiator, ventil, rør eller udluftningsstuds. Vand og gulve er som regel en dårlig kombi.
Vi siger det, som det er: Du kan sagtens klare de simple ting selv. Men hvis systemet bliver ved med at drille, så handler det ikke om vilje – det handler om at finde årsagen. Vi kører ikke, før det virker.
Video guide udluftning: God idé – men brug øjnene undervejs
En video guide til udluftning kan være en rigtig fin hjælp, især hvis du aldrig har gjort det før. Men husk: din installation kan være lidt anderledes end den i videoen. Hvis du bliver i tvivl undervejs (eller hvis der pludselig kommer mere vand end forventet), så stop hellere og få hjælp. Det er billigere end en vandskade i stueetagen.
🤓 Til fagnørderne: Hvorfor der kommer luft – og hvorfor det nogle gange ikke “bare” er luft
Luftproblemer kan skyldes flere ting: diffusion i plastkomponenter (afhængigt af system), mikro-lækager på sugesiden, trykniveau i forhold til statisk højde, eller fejl/for lav fortrykning i ekspansionsbeholder. Gentagen luftdannelse kan også hænge sammen med korrosion og gasudvikling i anlægsvandets kemi, eller utilstrækkelig udskilning via automat-udluftere/luftudskillere. Hvis udluftning bliver en tilbagevendende “lappeløsning”, bør årsagen findes, før det sætter sig som støj, dårlig varmeafgivelse og ustabil drift.

